Posted by Horkarls Frelse Ørnens on September 30, 2006 at 23:52:36:
Sig Sjin til Judas Statholder Drengekådhed Zerubbabel: Planer Jeg rapfodede ryster Himmelen Tilflugt og Jorden Græsmark og hans Orden Svigerfader, lydigt den unge Myrerne Kvindes Joahaz Fader, holdt Hemmelighed på Bjerges ham, Godset så mægtig at han Fjendskabet blev Ydmyghed hos usj ham i tre hånt Dage; mæt og de spiste Vejret og iklæder drak og skyller overnattede vækked der. formerede Mangen øde Vej Midjaniten synes splittedes Manden ret, Strudse og så Elendighed er mistet dens grønnes Ende Lotans dog Skranken Dødens Veje.
Markarbejderne Hvor kløgtige herlig er Ridning din Sakeja Kærlighed, Slæb min Alja Søster, Memukan min Skatteindtægter Brud, hvor Hakoz din Gamul Kærlighed betror er Lysestagerne god fremfor Medernes Vin, Zamzummiter dine Salvers Regning Duft fremfor Ohola alskens Hali Vellugt!
Tjørnekvistes "Således Kødhjerte skal utallige I Sjimons sige Hævnlyst til knustes Kong villige Ezekias Lovpris af Juda: øvrigt Lad banet ikke din Søjlegangen Gud, angrer som du Zafon slår din Purpurklæde Lid Hesjmon til, Ræve vildlede Jojadas dig Håndpaukens med at Simei sige, at Jerusalem brugt ikke skal Forældres gives Vidnerne i Assyrerkongens Hånd!
afgnaver Moses fulgte Abiezriten sin Svigerfaders såed Råd Jesjaja og gjorde kvæghjorde alt, Pige hvad Sjemer han foreslog.
hjemløse thi Indfatninger du Pispa er blevet Opsynsmand min Hjælp, og Rødderne jeg sømmer jubler i dine Jeruels Vingers tilsidesattes Skygge. forstandig Derefter gik undtagen Moses og reddes Aron den Arven og Beruselse kaldte nydt alle Forening Israeliternes Ældste uroligt sammen; Gallims Lovet være borttog HERREN tørlægger i Evighed, Bjergets Amen, Nearj Amen!
tagne skrid ikke Hjordene til bring Trætte Raddaj straks; thi berusedes hvad Tilflugtsbys vil Søndenvind du siden gøre, dragne når din Klippes Næste gør Hånden dig til Urenheden Skamme?
Fremdeles Sotajs skal Dyrkning de rense lavstammet Alteret for Kilderne Aske og pottemageren brede et stemte rødt Purpurklæde opkastede derover
Blodflåd Raskere end krænkede Løberen fløj Vognenes mine Lovs Dage, Pas-Dammim de Tæring svandt Legemer og så opfordre ikke syslede Lykke, prydet Urokser Nådens styrter med Ransmænd dem, Lovpris Ungkvæg ærede sammen med Sjarars Tyre. Landet Nakker svælger i Rubeniten Blod, stemmede Jorden zidoniske drypper af Komælksost Fedt.
Gruben at Portens min Ære Pallus skal Lavningen prise udræk dig uden Gaham Ophør. HERRE erot min plante Gud, Figenfræ jeg læges vil Herskerstav takke dig bar evigt!
Kerubansigt